(Red.anm: Teksten er hentet fra nyhetsbrevet fra det danske nettstedet www.nomedica.dk og er et svar på hvordan en kan få barn til å spise mer frukt og grønt. Teksten er tilpasset til nettstedet refleksologi.net)
Børn skal langsomt vænnes til, at grønt er godt. Ikke ved at tvinge dem til at spise det, men ved at servere meget af det hver dag. Spis selv meget og mange forskellige slags grøntsager hver dag. Lad det stå på bordet hver dag, også selv om din søn ikke spiser det. Efterhånden som børn ser, at de voksne spiser det, vil de til sidst også prøve lidt ... og pludselig er der flere slags grønt, de godt kan lide.
Det kan tage laaaang tid, så vær tålmodig.
Det gælder også om at variere meget, indtil barnet finder ud af at NOGLE grøntsager vist ikke smager helt så slemt endda!
Hvis du fx har en stor frugtskål (eller to) til at stå fremme i huset med forskellige slags frugter (og gerne med dem du ved dine børn godt kan lide), og du selv tit spiser frugt, vil dine børn også før eller senere begynde at spise frugt (mere frugt).
Børn skal lokkes og fristes til at spise de sunde fødevarer -- ikke tvinges.
Børn kan være med på indkøb og være med til at bestemme, hvilke grøntsager og frugter, der købes. Evt. selv være med til at lave en eller anden hjemmelavet grønsagsret for sjov.
Det er som regel let at få børn til at spise frugt. De fleste børn kommer hurtigt til at holde meget af frugt. De fleste børn har heller ikke de store problemer med en gulerod, agurk e.l. Du kan lave retter, hvor sovsen, kødet mv. er iblandet forskellige grøntsager, uden dine børn opdager det.
Hvis du fx spørger dine børn, om de vil have en gulerod, mens du står og skræller én til dig selv, og de siger badrr... nej da! ... siger du bare, det er helt ok. Du skræller alligevel nogle stykker som ligger i vand i køleskabet og han kan bare tage én senere, hvis de får lyst.
Mange børn holder også af nødder. Køb forskellige slags nødder, som du har til at ligge i en lille skål e.l. (nødder indeholder bl.a. nogle af de samme gavnlige omega-3-fedtstoffer, som vi finder i fisk).
Børn vil helt automatisk sørge for at få deres kaloriebehov opfyldt, hvis der er mad tilstede. Hvis dine børn plager efter usund mad, og der bare ikke ER noget usund mad i huset (eller ikke ret meget), VIL de efterhånden begynde at spise noget af det sunde, da der jo ikke er andre muligheder -- og efterhånden vænne sig til, at det faktisk smager ret godt.
Det værste, vi kan gøre, er at give efter for børns plageri om at få junkmad, sodavand, chips, slik osv. Flot, at du kun lader dine børn spise slik i weekenden (og jeg går ud fra, at han ikke spiser uhæmmet meget).
Servér fornuftig, alsidig mad. Vil de ikke spise det, er det i orden. Så længe der er mad i huset, vil de ikke sulte ret længe, selv om de hårdnakket nægter at spise dine ”gulerodsbøffer”.
Tit behøver forældre blot at tage det hele lidt mere afslappet. Hvis barnet bare ikke vil spise din mærkelige ”grøntsagsmiks” er det da helt i orden. Lad de spise en gulerod, et stykke grovbrød med et eller andet, nogle frugter, en håndfuld nødder. Du serverer maden, de spiser ... eller lader være!
Bare rolig ... børn tager ikke skade af at sulte lidt. Det giver sig selv. Hvis valget er at spise nogen af den mad, der er i huset, eller sulte, spiser de noget af det, du serverer, eller nogle af de andre sunde alternativer, du har i huset. Hvis valget er at spise dine gulerodsfrikadeller med kartofler ... eller SELV skulle smøre nogle skiver (groft) brød, vil de nok (i hvert fald efterhånden) vælge at bide i det sure æble, og spise noget af den mad, du serverer! Du vil naturligvis gøre, hvad du kan, for at vælge nogle af de fornuftige fødevarer, du ved de kan lide, og servere det.
Pointen er, at du hverken behøver at presse eller tvinge de til at spise noget sundt -- eller at give efter for plageri om at servere usunde fødevarer. Det er dig, der bestemmer hvilke fødevarer, du vil have i huset, og hvad du vil servere. De kan være med til at bestemme ... blot de vælger mellem sunde/fornuftige fødevarer. Gør det let at spise sundt. Gør det svært at spise usundt.
Læs mere om vitaminer og mineraler her:
http://www.nomedica.dk/vitaminer_og_mineraler.htm
Se også artikkelen "Hjelp - barna vil ikke ha grønnsaker", kilde Mozon.
Publisert: 04.06.2005